Odder Kommune sender live NetTV fra valgstedet Odder Spektrum på selve valgaftenen. Borgerne i Odder kan nu sidde derhjemme og kigge med, når der stemmes til kommunalvalget.
– Fra tidligere valg ved vi, at OdderNettet har ekstremt mange besøgende på valgaftener, og med live NetTV giver vi borgerne en ny mulighed for at orientere sig om, hvordan valget udvikler sig i deres kommune, siger informationschef Roald Kramer.
TV-indslagene fra valgstedet vil rumme små reportager, live interviews og korte orienteringer om optællingen af stemmer. Det er planen at sende hver time på minuttallet 15, i ca 10 minutter, første gang kl. 20.15, sidste gang kl. 23.15.
Webcasting-løsningen er leveret af Public-i