Et stigende antal kommuner og organisationer afprøver mulighederne for interaktion i brugen af webcasting. Herunder ses et eksempel fra en kampagne Don’t Break Britain arrangeret af den største fagforening i Storbritannien: Unite the Union (http://www.unitetheunion.org/)

Kampagnen er etableret som en modreaktion til de spareplaner, som den britiske regering fremlagde i oktober sidste år. Kampagnen startede den 19. januar 2011 med en konference, der blev webcastet, og hvor alle live seere kunne kommentere og stille spørgsmål direkte, mens konferencen stod på.

Public-i afspilleren er her indlejret sammen med Twitter, så man kan følge kommentarerne, der opstår samtidig med udsendelsen. Tagsene øverst til højre bliver genereret af en Twitter widget som er sat til at følge #dontbreakbritain.

Samtidig med Twitter tilføjede arrangørerne det gratis blogging værktøj Cover it Live til den interaktive side, hvor kommentarer, spørgsmål og debat bliver optaget i realtid, med arrangøren som moderator.

Til at huse direkte og arkiverede udsendelser blev der etableret et separat microsite, dontbreakbritain.org, hvor afspilleren blev indlejret.

For at understøtte den voksende interesse for kampagnen blev der desuden tilføjet andre elementer til webcasten fx blog feeds, Twitter søgninger og den indlejrede afspiller med mulighed for at bygge endnu mere på efterhånden, som kampagnen udvikler sig.

Indtil videre har kampagnen været en succes med omkring 1500 hits på den direkte udsendelse